Humbrecht råder over flere forskellige områder, der er vidt forskellige, herunder Gueberschwihr, Eguisheim, Pfaffenheim og Rouffach. Det betyder, at de kan sikre deres vinstokke mod sygdom og svampe, samtidig med at de forskellige terroirs er med til at give deres vine dybde.
Humbrecht råder også over områderne Goldert i Gueberschwihr og Steinert i Pfaffenheim, der ligger mere end 200 meter over havets overflade. Her har de perfekte forhold til at dyrke blandt andet Gewurztraminer og Muscat med krydrede aromaer, god syre og stor dybde.