Riesling er en vin, de fleste har et forhold til – og det er uden tvivl en af de mest populære druesorter på verdensplan. Riesling er en grøn drue, og den er mest udbredt i Tyskland, Østrig og den nordlige del af Frankrig. Særligt Alsace-regionen i det nordlige Frankrig er kendte for deres Riesling, hvor druen udgør omkring 20% af alle vinmarker.
Riesling bruges typisk til at lave tørre og søde hvidvine, men særligt i Tyskland bruges druen også til at lave mousserende vin.