Sylvaner/Silvaner

Sylvaner er en frisk hvidvinsdrue, som primært dyrkes i det nordlige Frankrig i Alsace-regionen (Sylvaner d’Alsace). Sylvaner-vine er friske og milde med lette, krydrede noter, der gør det til en elegant, letdrikkelig hvidvin. 

Sylvaner-vine er typisk let underspillede, enormt friske og læskende – og så går de godt til et bredt udvalg af mad. Det er svært at gå galt i byen med en Sylvaner.

5 fakta og Sylvaner:

  • Sylvaner er en af de syv store grønne druer i Alsace, hvor den også bruges i deres populære Cremant d’Alsace – men den kendes også fra Tyskland under navnet Silvaner samt i det italienske område Alto Adige. 
  • Sylvaner d’Alsace har typisk blomstrede eller frugtige noter af citrus, hvide blomster og ligefrem nyslået græs. 
  • Sylvaner-druen går særligt godt til retter med et røget element som røget laks eller bacon, men druen er enormt alsidig og kan snildt parres med retter med cremede saucer, fisk, fjerkræ, gris, kalv, kål, løg og selleri. 
  • De tyske Silvanere kan smage meget forskelligt, og du kan finde tyske Silvanere med alt fra noter af grønne, bitre æbler til røg og jord – men ligesom Sylvaner d’Alsace er noterne altid diskrete, lette og underspillede. 
  • Sylvaner er lidt blevet en underdog i vinverdenen, men det er en skam, for den letdrikkelige vin kan være helt fantastisk, når den er dyrket og produceret ordentligt. 

          Hvis du er til vine som Sauvignon Blanc, vil du med stor sandsynlighed også være til en Sylvaner. Her er der lidt mindre aroma og knap så meget smæk på drengen, så den er perfekt til dig, der foretrækker lette vine over de meget tunge varianter. 

          Prøv en af vores nøje udvalgte Sylvanere fra de bedste producenter i Alsace